Google AdWords, hvad er det og hvad koster det?

Vi får rigtig mange henvendelser vedrørende adwords. Der er stadigvæk en udbredt tendens til at mange forveksler Adwords med SEO. Men der er også mange der har en helt forkert ide om hvad det koster.

Jeg vil her i dette indlæg tillade mig at komme med uddrag fra Google Adwords danske teams egen blog. Dels fordi vi desværre ikke har alt for meget tid til selv at skrive hverken bøger eller i blogs. (Vi knokler med kundernes opgaver, og er ikke supermænd der kun sover 45 minutter i døgnet…) Og dels fordi hvem andre end google selv kan forklare bedre om deres eget produkt?

Se hele det oprindelige indlæg her Inside Adwords DK

Adwords kontra traditionel annoncering

AdWords adskiller sig på mange måder fra andre traditionelle markedsføringsmetoder. En væsentlig forskel fra traditionel online-annoncering er, at du med Adwords kun betaler for de klik, din annonce faktisk modtager. Du kan dermed nemt måle effektiviteten af dine kampagner. Lad os sammenligne med en traditionel annonce i en avis. Her betaler du et fast beløb for publicering og kan kontrollere, hvor stort oplaget var. Imidlertid er det vanskeligt at måle, hvor ofte annoncer faktisk bemærkes, og din annonce når læsere, der måske ikke er interesserede i din annonce.

Det samme kan man sige om banner annoncering eller anden spredhaglsannoncering på nettet. Det er svært at måle hvormeget det egentlig giver. Med adwords er det muligt at målrette meget præcist og helt dybt ind på egne produktsider i enkelte adwords annoncer eller søgeord!

Søgeord og geografi

Du bestemmer selv, hvilke søgeord du vil have, din annonce skal vises for, og det geografiske område, hvori annoncen skal vises. Dette betyder, at din annonce kun vises for brugere, der allerede er interessede i det, du annoncerer for. Annoncerer du eksempelvis for biludlejning i København, har du med AdWords mulighed for at nå netop de personer, der søger på søgeord som “billeje” eller “udlejningsbil” i Københavnsområdet. Dette giver dig mulighed for at nå potentielle kunder i netop det øjeblik, de leder efter det, du tilbyder!

Det er ikke nødvendigt at vælge geografi i en kampagne. Man kan vælge at “ramme” hele landet med sine annoncer. Nogle produkter er jo egnet til kunder i hele landet.

Hvad koster Adwords

En af de store fordele ved annoncering med AdWords er, at du selv bestemmer, hvor meget du vil betale. Du kan altid ændre din annoncering og dit budget. Du kan teste, hvilke søgeord der fungerer bedst for dig, og lægge dit budget på et niveau, du er bekvem med. De søgeord og placeringer, du vælger, samt det land og sprog du målretter din annoncekampagne mod, påvirker omkostningerne i forbindelse med kampagnen.

Vi vil meget gerne være behjælpelig med at sætte dine Adwords kampagner op så de virker! Vi er mestre i at skrive annoncetekster der virker og sælger. Vi sætter kampagnerne op i fuld overenstemmelse med dig. Vi tager os ikke af betalingerne pr. klik. Dem ordner du selv med google.

Ring eller skriv gerne hvis du vil vide mere.

Mvh

Jesper

Posted under Adwords af Proseo on fredag 27 marts 2009 at 11:54

Stavefejl eller slåfejl

Vi sidder dagligt og arbejder med vores kunders hjemmesider. Eller vi kigger på (forhåbentligt) kommende kunders sider. Alt for ofte støder vi på stavefejl eller slåfejl. Nu vil jeg skynde mig at sige, at læseren af dette indlæg ikke skal læse for grundigt på alle vores egne sider. Vi har selv vores del af fejl. Men dem vender jeg tilbage senere. Tilbage til emnet.  Som sagt så er der mange småfejl på mange hjemmesider, det er ikke graverende fejl og det er helt sikkert at mange af fejlene ikke bliver set af den pågældende sides brugere. Ikke desto mindre så er nogen der ser dem! Ser du fejl? Hvad synes du om en side med grammatiske fejl?

Jeg tror de fleste af os har det sådan, at det vil vi egentlig ikke have siddende på os. Der er da heller ikke noget mere irriterende end at blive rettet ved et selskab fordi man siger “bekræftigelse” i stedet for bekræftelse eller lignende..

Idag er der ikke mange undskyldninger for ikke at kontrollere for stavefejl. Der er idag så mange værktøjer til rådighed at det burde være muligt at rette de fleste fejl. Firefox browsereren har faktisk en udmærket stavekontrol på dansk

Som nævnt tidligere herover, så har vi selv vores del af fejl på vores sider. Vi er lige nu dagligt igang med at rette siderne. Hvorfor vi i første omgang har de fejl er et klassisk eksempel på at det er gået for hurtigt.. Firmaet her begyndte jo som et mindre firma. Det handlede på et tidspunkt om at få lagt tekster op om de forskellige søgemaskineoptimerings emner. Desværre er det gået lidt for hurtigt og hele tiden foregået på den måde at vi har aftalt at vende tilbage til dem og rette dem.. Det gør vi nu, langt om længe. Heldigvis er det sådan at de tekster vi laver til vores kunder bliver lavet af tekstforfattere der har styr på grammatikken.

Stavefejl eller stave fejl!

Brug adwords til at fange alle dem der ikke staver jeres produkter eller ydelser rigtigt. Det er langt mere effektivt at fange dem gennem en adword-annonce end, at have stave- og slåfejl på sin hjemmeside! Der er rigtig mange mennesker der søger på nettet der ikke tager højde for, at det er eet ord og ikke 2 ord. Kaffekop og ikke kaffe kop, søgemaskine og ikke søge maskine. Igen er der er rigtig mange som jeg selv, der får skrevet lidt for hurtigt. Søgemaskine bliver sommetider til søgemaskein, skal bliver til sakl etc. Dem kan man hjælpe til at finde det de søger med en adword ;-)

Husk vores konkurrence. Præmien er 100% stave- & slåfejls fri!

Posted under Adwords, Tekster af Proseo on mandag 26 januar 2009 at 13:48